En samtale med Daniel Radcliffe

Hvad fortager man sig når man står i et rum og venter på at interviewe Daniel Radcliffe? Ingenting - for det er der ikke tid til… det var der i hvert fald ikke for mig, for da han forhastede trådte ind i rummet kom han straks hen til mig og gav mig et varmt og velkommende knus. Og selvfølgelig ved man, hvad der sker derefter… det er tid til te. Okay, okay jeg indrømmer det – jeg drak te. Han drak Coca Cola Light.

Vi har gjort tingene lidt anderledes denne gang for at lave interviewet sjovere. Jeg havde printet Fakta-siden fra DanRadcliffe.com for, at han kunne gå igennem siden og opdatere den, mens vi snakker om andre ting. Dette skulle vise sig at have en meget interessant virkning på den overordnet samtale!

Hvor skal jeg begynde… okay ja, man kan vel lige så godt starte med den ovenforanførte Fakta-side. Imens Dan og jeg gennemgik sidens mange indlæg og bidrag, sikrede han sig, at jeg havde fjernet wrestling og Pokemon fra listen over hans interesser eftersom han voksede fra dem et godt stykke tid siden… (faktisk fjernede jeg dem for 2 år siden…) Han interesser sig stadig for The Simpsons, så dem beholder vi.

Hvad mere, ah ja, musik grupper… der er nogle få som er forsvundet fra hans radar: The Thrills, Jet, og Darkness. Jet er svundet på grund af hans nye ærbødighed over for Rolling Stones (klap salve), de to andre bands… ja hvem ved… dem havde jeg også fjernet fra min liste et stykke tid siden.

Videre til ”yndlings hockey hold.” Ja – vi har altid vidst at han valgte et tilfældigt navn fra et videospil, men aldrig grunden til hvorfor han valgte sådan. Dan forklarer det således: ”Jeg havde det her videospil og så valgte jeg bare et hold med et navn jeg kunne lide. Jeg har altid godt kunne lide prærieulve når jeg har set programmer om vilde dyr. Jeg plejede altid at se de programmer, som handlede om ulve og prærieulve, så derfor valgte jeg dem.”

På dette tidspunkt fandt Dan og jeg så på en plan om, at forvirrer jer mest muligt… NEJ! Det vare bare en spøg. Det var VIRKELIG ikke med vilje… jeg sværger… I hovedtræk foregik det således, at mens vi snakkede om Fakta-siden begyndte vi også på et nyt emne og det endte med at vi havde tre samtaler kørende på samme tid… (dermed grunden til at jeg ikke har udgivet hele lydfilen – I ville være fortabte). Jeg vil forsøge at dele det op på en måde der vil gøre det mindst smertefuldt for jer. Først – Harry Potter og Den Flammende Pokal…

Dan snakkede lidt om en af scenerne, som blev optaget i labyrinten, om Mike Newell’s meget entusiastiske tilgang til stillingen som instruktør. ”Der var denne ene scene hvor Mike ville vise mig en bestemt måde han ville have noget gjort… det var meget fysisk, hvor jeg skulle ligge på jorden og forsøge at undgå forbandelser, som kom flyvende hen over hovedet på mig så han, Mike, lægger sig ned på jorden og viser mig, hvordan han vil have mig til at dukke og vige. Og der er en scene med Phelps-tvillingerne hvor de skal sloges mod hinanden, så Mike wrestled med en af Phelps-tvillingerne. Han er en altid tilstedeværende instruktør, helt sikkert.”

En anden ting vi snakkede om angående Harry Potter og den Flammende Pokal var scenen i Vejleder Badeværelset. Dan husker tilbage på optagelserne, ”Jeg har rent faktisk ikke set scenen… i princippet kommer jeg ind med en morgenkåbe på og i teorien er jeg nøgen under. Jeg havde rent faktisk et par hudfarvet underbukser på, hvilket er noget man virkelig aldrig kunne finde på at have på! Jeg vil ikke sige hvem der har lavet dem, men et virkeligt populært modehus laver denne slags hudfarvet underbukser.”

Dan blev spurgt om scenes kostume var boxershorts og han svarede, ”Nej, nej, ikke boxershorts, de lignede en slags svømme shorts, underbukser, og de er den slags ting som… jeg kan virkelig ikke forstille mig at nogen ville ønske sig at være iført dem! Og så hopper jeg bare sådan i og jeg har faktisk ikke set den del af scene hvor man ser mig med bar overkrop… men jeg har set delen bagefter hvor jeg ligesom bare sidder i badet. Det er meget sjovt med Hulkende Hulda. Det er en rigtig god scene, men jeg er faktisk lidt nervøs for at se den i biografen.” (Lyt til lydfil).

Efter at have udspurgt Dan om den altid populære Vejleder Badeværelse-scene fra Harry Potter og den Flammende Pokal bestemte jeg mig for at give ham et pusterum og vi snakkede videre om Fakta-siden. Bøger – et par nye er kommet til listen over hans yndlings bøger: Germinal af Emile Zola og The War of Don Emmanuels Nether Parts af Louis De Bernieres.

Dan fortæller os lidt om Germinal, ”Den er fantastisk, den handler om et minesamfund i den nordlige del af Frankrig og kampen mellem arbejderne og dem som ejer landet. Det der er fantastisk ved den er at den ikke siger at arbejderne har ret og ejerne har uret eller at ejerne har ret og arbejderne har uret. Tragedies natur er den at begge sidder som kæmper mod hinanden har ret og ingen uret. Det er en situation hvor ingen kan afhjælpe på denne situation og det er en meget bevægende fortælling. Den foregår efter den Franske Revolution… og det er også et plus ved bogen (på dette tidspunkt skrev Dan The War of Don Emmanuels Nether Parts på listen)… (Lyt til lydfil).

Dan er fyldt 16 i løbet af sommeren, hvilket faktisk betyder at han kan arbejde flere timer i studiet, men det har han bestemt sig for ikke at gøre, ”I mens jeg laver Harry Potter filmene, fordi jeg allerede er der stort set hver dag, tror jeg at jeg vil holde mig til det samme antal timer, hvilket er rigtigt, rigtigt dejligt.”

Hvorfor ikke arbejde flere timer? Det er nemlig fordi Dan er begyndt på hans ”AS Levels” i år, efter han klarede det ret godt til hans ”GCSE-eksamner”. Dan vil fokusere på Engelsk Litteratur, Historie, Religion og Filosofi dette semester. Hvorfor religion og filosofi?

”Det er fordi jeg altid godt har kunnet lide filosoferende fag. Når man laver matematik er det altid ”2+2=4”, ”2+3=5”, man får altid et resultat, hvorimod i filosofi er spørgsmålet ikke ”Hvad er 2+2?” men derimod ”Hvad betyder 2?” Det handler om hvad ting er og hvad de betyder og det er interessant for mig fordi jeg kan have min egen mening om det.” (Lyt til lydfil).

Hvis du lytter til lydfilen kan du høre at vi selvfølgelig blev ved med at snakke filosofi da jeg også læser filosofi dette semester… Jeg blev ved han blev ved… og så endte vi i nærheden af noget lignede de Filosofiske konger og Dans beskrivelse af hvad ”AS-levels” er… i virkeligheden…

”Ja! På grund af de Filosofiske konger og det andet som jeg også lære om, og det er virkelig fascinerende, er det fedt, fordi hvor vi er nu, kan jeg sidde og opfordre dig til at fuldstændigt at kritisere og pille de teorier fra hinanden, hvilket virkelig er en god position at være i, at rent faktisk have den mulighed… fordi når du tager dine ”GCSE” tager du nogle fag som du skal består for at kommer videre til det næste semester, hvorimod på ”AS-levels” er det mere om at man kan tage sig tid til virkelig at tænke over det hele og danne dine egne meninger om det. Det er overhovedet ikke det samme, det er en helt anden måde at arbejde på hvor man har meget mere ansvar, hvor underviseren siger ”Okay, du får den her opgave, lav den på din egen måde” hvilket giver meget mere ansvar og det nyder jeg faktisk. I har altid troet at jeg ville være dårlig til at håndtere al det ansvar, men jeg er faktisk… Slik, Mars, ja det ændre sig nok aldrig…! (Lyt til lydfil).

Ja, der til slut skiftede vi så lige tilbage til Fakta-siden… Mars vil altid være hans ynglings chokolade!!! Efter at have skrevet nogle flere lande til listen over lande som han har besøgt ville han fortælle om han sin tur til Tyrkiet da han var 5 år gammel. Det var fantastisk, faktisk, det var rigtigt sejt… et barn prøvede at drukne mig! Jeg var også lille, omkring 5 år gammel. Og den anden dreng var også omkring 5. Han holdte mit hoved under vand og jeg blev ved med at sige ”Ej nu er det altså ikke sjovt mere” og jeg var nød til at kæmpe en del for at komme op igen. Men jeg havde det fint bagefter. Okay, bare for at gøre det klart, vi grinte ikke ad ham, vi grinte med ham. (Lyt til lydfil).

Så går vi videre… Skuespillerinder – han tilføjede Natalie Portman til hans omfattende list over skuespillerinder som han beundrer. Han sagde ”Hvad der er fedt ved dem er at de alle er virkelig smukke, men også rigtig, rigtig dygtige skuespillerinder. (Lyt til lydfil).

Mens vi snakkede om de enormt talentfulde Kirsten Dunst, Nicole Kidman og Scarlett Johnansson, for at nævne et par stykker, spurgte jeg ham om hvor meget han tænker over de forventninger som fans og andre har til ham. Han svarede ”Jeg koncentrer mig faktisk ikke om andres forventninger til mig. Jeg tror at man bare skal… altså, jeg bliver ved med at gøre det jeg gør, uanset om det lever op til folks forventninger eller ej. Hvis det skulle leve op til andres forventninger, så er det bare fedt, men hvis det ikke gør… så længe jeg opfylder mine egne krav til mig selv, så er jeg glad og forhåbentlig er det nok.”

Som altid skred vi over til den mørke side og begyndte at snakke om musik, som lader til at være et godt emne for os begge til at skride ud over dagsordnen. Vi snakkede om hvordan musik bliver brugt i reklamer og hvordan popkulturens symbolske udspy. Omkring på dette tidspunkt begyndte Dans publicist at rulle med øjnene og ifølge hende, vil vi skulle bruge 16 timer til at få sagt at det vi begge gerne vil sige. Okay… lad os starte uret og ser hvor langt vi når…

Dan siger:” Johnny Borrell fra gruppen ”Razorlight” sagde engang noget rigtigt sejt. Han snakkede om en musikgruppe som havde givet deres sang til et reklame bureau eller noget lignede og han fortalte at han var blevet tilbudt noget af det samme, idet hans sang skulle være med i en reklame eller noget og han svarede dertil at der var en chance for at nogen personer vil… at den sang ville spille mens der var nogen som forelskede sig i hinanden eller et andet vigtigt øjeblik i en eller andens liv og han ville ikke ødelægge det for de mennesker ved at få lavet sangen om til ringetoner og at andet. Jeg syntes det er en skam at folk hører noget musik and så på en måde bestemmer sig for om de kan lide det band eller den sang ud fra det de hørte i reklamer eller noget lignende. Det er ikke måde musik bør høres. I dag er popmusik noget helt andet end det det var i 70erne, dengang havde man Blondie og the Beatles som var popbands og i dag når jeg tænker på popmusik tænker jeg på mekanisklavet fremstillet. Jeg tror her (i Storbritannien) at alle med ægte talent ønsker at blive berømte af dem selv. Hvilket er fantastisk. Jeg har virkelig ikke tænkt længe nok over dette for at have en mening om det. Jeg tror dette er det sværeste spørgsmål jeg nogensinde er blevet stillet.”

Tiden gik videre med at spille bold med intelligent analyser og tanker om musikken i samfundet, hvilke bragte os videre til en lang samtale om ”Popstars”-progammer, så som X-factor. For at gøre en lang historie kort, efter meget diskussion blev vi enige om at det er meget rare at høre nogen på denne slags shows som faktisk optræder fordi de er vilde med det de laver og ikke bare vil være ”berømte”. (Lyt til lydfil).

Mens vi snakkede fortalte Dan at en af de ting som han gerne vil have sine fans til at vide om ham er hans ønske om at blive forfatter. Mere specifikt, han vil gerne skrive bøger. Dan bryder sig ikke om at snakke om nogle af de projekter han har gang i lige nu, ”Jeg har fundet ud af at lige så snart jeg fortæller nogen noget som helst om det, så går jeg tilbage og læser det og efterfølgende hader det og så stopper jeg bare med at arbejde på det.” Med dette i tankerne bad jeg Dan om at fortælle om noget af det han allerede har færdiggjort og det gjorde han så, aldeles animeret.

”Noget som jeg allerede har færdiggjort… altså, jeg plejede ikke at skrive der hjemme, privat, det har altid været lektier. Jeg elskede, virkelig elskede, at skrive opgaver til skolen. Jeg kunne godt lide at lave opgaver, som kun handlede om personer. Har du nogensinde set ”the Talking Heads”? Det er stort set kun personer som fortæller og forklare om deres liv og elementer i deres liv. Jeg plejede at skrive ting som det. Jeg skrev én om forholdet mellem barn og forældre. Så ja, bare tekster om personer, ingenting stort, fordi en masse af mine venner skrev altid store ting i skolen om krig og om hvordan (Dan tillægger sig en pompøs krigsgeneral fra 2. Verdenskrig-agtig stemme) ”Jeg gik ind på fjendes territorium og slog OTTE HUNDREDE tysker ihjel med en lommekniv!” eller ”Da jeg var ude at spille fodbold scorede jeg TYVE mål for mit hold” og lignede, så jeg har aldrig kunne lide at skrive storslåede tekster, men altså kun små ting og sager om personer og familier har jeg altid godt kunne lide at skrive om.” (Lyt til lydfil).

Jeg nævnte overfor ham at han skulle tage at skrive drejebøger siden han har så en stor interesse for at skrive om personer, tilmed har jeg lige taget et kursus i drejebogsskrivning. Dette fandt han meget interessant og begyndte at snakke manuskriptskrivnings-software… men nu er vi på vej væk fra emnet igen… tilbage til, ja, samtalen… interviewet… ja.

Vi snakker altid om Dans fantastiske sans for humor… så jeg bestemte mig for at bede ham om at fortælle mig en joke: Så her er den:

Dan: Hvilken slags donut er Bob Marleys yndlings?
Jenna: *trækker på skuldrende* Det ved jeg ikke.
Dan: Wi´ jam in!
(Lyt til lydfil).

Dan elsker virkelig den joke og siger at ”Den er så dårlig at den er god”. Velsign ham. Efter vi havde grinet af, snakkede vi om det seneste Mike Leigh-teaterstykke han så: 2000 år. ”Det var virkeligt interessant. Jeg forventede at se det største episke teaterstykker jeg nogensinde vil få se, men det fik jeg ikke. Men hovedpersonen var alligevel helt vildt fantastisk. Jeg kunne virkelig godt lide det. Det handler om en ikke-religiøs jødisk familie og deres historie, og om politik… det er virkeligt interessant,” forklare Dan.

Vi skifter gear igen, jeg stillede ham et mærkeligt spørgsmål, og spurgte ham hvad det mest mærkelige spørgsmål eller sætning han nogensinde har sagt til en pige for at imponere hende. Han svarede med det samme. ”Hej, jeg er Harry Potter… NEJ!!!!! (grin) Det ved jeg ikke….hmm hvad har jeg sagt? Jeg er generelt ret grinagtig og jeg ved aldrig hvad jeg skal sige. Jeg bruger aldrig de der åndssvage scorereplikker, fordi de er bare alt for skrækkelige, jeg kan ikke se hvordan nogen skulle… Er der nogensinde nogen som har brugt en på dig? Jeg kan ikke se hvordan nogen pige nogensinde ville regere med ”Okay, du må være en meget smart fyr siden du bruger den linie på mig, jeg må bare gå ud med dig”. Jeg kan ikke se hvordan de linjer nogensinde skal kunne virke, så dem bruger jeg ikke. Jeg er blevet bedre nu, men jeg plejer at være virkelig akav og vidste aldrig hvad jeg skulle sige”. (Lyt til lydfil).

Lad os stoppe med denne galskab som dette interview er blevet til… bare et mere tosset indlæg til dette menageri af rodet tanker – ja – det er den frygtet Ordleg… men denne gang fik jeg selv lov at bide i det sure æble!!!

Jenna: Magi
Dan: Fortryllelse
Jenna: Musik
Dan: Noder
Jenna: Tragisk
Dan: Lykkelig
Jenna: 16
Dan: 20
Jenna: Berømmelse
Dan: Succes?
Jenna: Chokolade
Dan: Frugt
Jenna: Jenna
Dan: Co
Jenna: Hvad?
Dan: Jeg aner det ikke. Det var det første jeg kom i tanke om! Jeg har ingen ide om hvad det betyder! Frugt, frugt og chokolade… (Han spiser ikke frugt. Og et eller andet sted i Dans underbevidsthed er jeg blevet til et aktieselskab… wow!)

Dan: Er det så din tur nu?
Jenna: Hvad?
Dan: Er det min tur til at stille dig de spørgsmål nu?
Jenna: Stille mig de spørgsmål? Vent… jeg er nød til at vende bogen… åh god…

Dan: Magi
Jenna: Tryllestav
Dan: Musik
Jenna: Noder
Dan: Du efteraber!
Jenna: Nej jeg gør ikke!
Dan: Tragisk
Jenna: Døden
Dan: 16
Jenna: 17
Dan: Berømmelse
Jenna: Skidt
Dan: Chokolade
Jenna: Bar
Dan: Jenna
Jenna: Crazy
(Lyt til lydfil).

Til slut ringede klokken ud og det var tid til at Dan skulle tilbage til time… men ikke før han nådigt gik med til tage nogle billeder med mig til alle jer fans… Og du kan selvfølgelig se at vi havde svært ved ikke at små grine under hvert billede. Forhåbentlig vil disse tre fotos og skanningen af Fakta-siden (der var ikke meget at rette, da vi var meget godt med) som Dan har rettet i hånden tilfredse stille hoben for nu…

Se fotogalleri fra London-besøget med Dan, september 2005

Som altid vil jeg mange gange gerne takker Dan, hans familie og Warner Brothers for at give mig lov til at tilbringe et par øjeblikke med Dan i løbet af en af hans meget travle dage. Det er altid en fornøjelse at snakke med ham og hans far når jeg besøger London, da de er nogen af de mest charmerende, interessante og intelligente mennesker, som jeg nogensinde har fået fornøjelsen af at kende.

Note til webmasters/mediaene: Du må ikke kopiere eller reproducere nogen del af denne artikel, uden først at have fået tilladelse.

Oversat af Pernille.